FESTER & REJSER

Fester

Farverige fester og glade dage er et af Betaniahjemmets stærke kendetegn. Ud over årets højtider er det tradition at fejre:
 
Rejsedag
Rejsedag er en dag med fest og farver, udklædt personale, eksotisk mad og en rejsekatalog, der opfylder alle ens behov. Denne dag har beboerne mulighed for at booke en ferie blandt de valgte rejsemål i kataloget.
 
1001 nat
1001 nat er en hyldest til vores multikulturelle arbejdsplads. Det er en dag, hvor vi 'snuser' til andre kulturer. Der er bazar på terassen, hvor alskens lækkerier og delikatesser kan købes, man kan gøre et kup i de frivilliges loppemarked,  eller røge vandpibe i Aladdins hule.
 
De Betaniske Lege
Denne dag starter med indmarch, hvorefter man både individuelt og etagevist dyster i forskellige discipliner om de flotte medaljer.
 
Julen
Julen fejres altid på behørigvis, enten ved julebrunch, julemarked eller juletræsfest. I denne forbindelse vil det typisk være muligt at købe hjemmelavet julepynt og småkager med hjem, og selvfølgelig synges julen ind for fuld udblæsning til glæde for store og små.

 

Restaurant
To gange om året forvandles spisestuen til Restaurant Betania, hvor beboerne har mulighed for at invitere gæster eller selv blive inviteret til en festlig aften med lækker middag og underholdning. Restauranterne har forskellige temaer, fx. russisk, Jazz, fransk eller hvad køkkenet nu finder på.

 

 

Udflugter

Plejehjemmet Betaniahjemmet har to busser, der anvendes flittigt til ugentlige udflugter og rejser rundt i Danmark.
 
Interesserede beboere tilbydes udenlandsrejser, alt lige fra Hartzen og kurophold i Bulgarien til solskinsferie i Tunesien. At rejse er at leve, og det gør man flittigt på plejehjemmet. Hvert år nedsættes der et rejseudvalg, som finder egnede rejser rundt om i vejen. Rejsemålene bliver præsenteret på årets rejsedag.