BETANIAHJEMMET

Betaniahjemmet er et selvejende plejehjem med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. Plejehjemmet ejes og drives af Betaniaforeningen, som er en organisation under Metodistkirken i Danmark.

Vi arbejder ud fra et kristent grundlag med fokus på den individuelle beboers fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov som en helhed, og er inspireret af teolog K.E. Løgstrups filosofi om "Mødet". Se målsætning og værdier

På Betaniahjemmet har vi specialiseret os i omsorg for demensramte. Vi har derfor etableret demensafsnit, ansat demenskonsulent, produceret film og afholder undervisning i demens. Vores demensomsorg tager udgangspunkt i Katie Erikssons og Tom Kitwoods teorier.

 

 

 

Beliggenhed

Plejehjemmet Betaniahjemmet er beliggende på Frederiksberg tæt på Frederiksberg Have (1,5 km.), Frederiksbergcentret (800 m) og andre forretninger. Der er 200 m. til offentlig transport (bus), 800 m. til metrostation. Se kort.

 

Fysiske rammer

Betaniahjemmet har 60 boliger, fordelt på 4 etager med 15 etværelses lejligheder. Hver etage er indrettet med køkken, opholdsstue og spisestuen. Her fokuseres på beboernes individuelle ressourcer, og de medinddrages gerne i hverdagens rytme, eks. passe blomster, arrangere kaffeborde o.lign. Hjemmet er generelt røgfrit - der må dog ryges i egen lejlighed.

 

 

Historie

I 1930 købte Betaniaforeningen Villa Athen, som lå, hvor plejehjemmet Betaniahjemmet ligger i dag. Villaen blev oprindelig bygget som palæ, som gave til Prins Vilhelm (senere Kong Georg d. 1. af Grækenland). Kong Christian d. IX tillod dog ikke, at prinsen modtog en sådan gave. Bygningen er siden genopbygget i 1960, og renoveret i hhv. 1997, 2000 og 2005.